Frustration og forsvarsmekanismer
Frustration er en tilstand sammensat af flere elementer: angst, depression, aggression, kedsomhed og fysisk anspændthed. Tilstandens varighed og intensitet kan variere. Frustration optræder psykisk, og kan opretholdes via både bevidste og ubevidste handlinger.
Forklaringsmodel til frustration og forsvarsmekanisme
Når man oplever en frustration forsøger man at rette op på problemet, og bringe balancen tilbage, man kan lave en bevidst handling for at opretholde balancen, det kan eksempelvis være at løbe en tur, fordi man har erfaringer med at det hjælper, det kaldes rationel adfærd. individet har også indbyggede forsvarsmekanismer som er ubevidste, som bliver anvendt for at få frustrationen ud og opnå balance.
Rationel adfærd (bevidste):
Rationel adfærd er bygget op omkring fornuft, og dermed ting man selv er herre over.
Forsvarsmekanismer (ubevidste): Forsvarsmekanismer er de forsøg på at opretholde balancen som vi ikke selv er herre over. Forsvarsmekanismer optræder oftere jo mere magtesløs man føler sig i en given situation.
Der er forskellige former for forsvarsmekanismer, og de anvendes forskelligt fra person til person, og fra situation til situation.
1. Fortrængning
Denne forsvarsmekanisme anvendes til at fortrænge de følelser og erindringer som vækker angst og ubehag, og forbindes ofte med de tidlige år af individets liv, trods det, er det en meget effektiv mekanisme, der ses mange eksempler på at folk helt benægter at ting er fundet sted, det kan eksempelvis være ved seksuelt misbrug i barndomsårene, men man bliver ofte mindet om episoden senere i livet, når man oplever en situation der minder om.
Det er meget vigtigt at man ikke forveksler fortrængning med at glemme, da fortrængning er en aktiv process hvor man forsøger at pakke noget væk.
2. Rationalisering
Er den mest skånsomme måde, hvor man ser det bedste i situation.
eksempel:
Hvis man brækker venstre arm, er man glad for at det ikke var den højre.
Rationalisering kan også anvendes på mindre sympatiske måder.
Eksempel:
Du afviser at hjælpe en ny kollega med arbejdet. Han er nødt til at lære at klare det selv - ellers får han det aldrig lært. Måske er ædelt motiv, men der kunne jo også være et vist mål dovenskab og ugidelighed involveret.
3. Regression
Ved regression, anvender man noget der virkede fra sin barndom, det vil sige at man ikke agere i overensstemmelse med sin alder, man kan banke i borget og blive hysterisk, hvis det har hjulpet en tidligere i livet, du kan også briste i gråd.
Eksempel:
Den ellers fornuftig og omgængelige chef kommer under pres på et afdelingsmøde. Han reagerer ved at hidse sig voldsomt op, afvise alle indvendinger og betingelsesløst kræver sin ret, mens han slår i bordet.
4. Projektion
Projektion er når man perspektivere nogle af ens egne "skyggesider" over på andre, denne forsvarsmekanisme giver dig en umiddelbar gevinst da din egen ringeagt er rette mod andre og ikke en selv.
Eksempel:
Du kommer igen for sent til møde i en studiekreds. På mødet er du tilbøjelig til at anklage de andre for at være dårlig forberedt.
5. Forskydning
Minder meget om projektion, men betyder enlig bare at man forskyder sin frustration over på andre.
Eksempel:
Chefen skælder ud på manden, manden skælder ud på konen, konen skælder ud på børnene og børnene skælder ud på hunden.
6. Kompensation
Denne forsvarsmekanisme ligger tæt op ad Maslows behovshierarki, og det handler om at tilfredsstille sine behov, hvis dette ikke kan lade sig gøre hopper vi længere ned i hierarkiet, og man ofte på det tryghed og sikkerhedsbehovet.
Eksempel:
Lotte er i skolen blevet voldsomt kontaktsøgende og bruger en masse krudt på sociale forhold. Det viser sig, at hun har problemer med visse dele af skolearbejdet og er ved at miste sin status som en af dem, der har chek på det. Hun er ramt på sit eget egobehov og kompenserer nu med social behov.
Det er særdeles vigtigt at kende til forsvarsmekanisme i det sociale liv, da en persons ageren ikke altid skyldes hans intuitioner, men kan derimod være et forsvar mod en opbyggende frustration.
så derfor altid husk at spørg dig selv nå nogle agere mærkeligt: Hvorfor nu det?, hvad fik personen til at komme med en grov beskyldning? Eller til at skælde ud?
Når forsvarsmekanismen ikke virker
Forsvarsmekanismen kan anvendes til at genvinde balancen i sindet, men det ikke altid at man kan opretholde balancen via forsvarsmekanismerne, og når det sker ender man ofte i resignation, hvor man virker opgivende, har mangel på lyst og energi, og hvis man i en årrække har oplevet for meget frustration kan man ende med at give helt op.
Andre symptomer på længerevarende ubalance i sindet, kan eksempelvis være en flugt via narkotika og alkohol.
Andre symptomer er også, Depression, aggresion og psykosomatiske symptomer.
Rationel adfærd (bevidste):
Rationel adfærd er bygget op omkring fornuft, og dermed ting man selv er herre over.
Forsvarsmekanismer (ubevidste): Forsvarsmekanismer er de forsøg på at opretholde balancen som vi ikke selv er herre over. Forsvarsmekanismer optræder oftere jo mere magtesløs man føler sig i en given situation.
Der er forskellige former for forsvarsmekanismer, og de anvendes forskelligt fra person til person, og fra situation til situation.
1. Fortrængning
Denne forsvarsmekanisme anvendes til at fortrænge de følelser og erindringer som vækker angst og ubehag, og forbindes ofte med de tidlige år af individets liv, trods det, er det en meget effektiv mekanisme, der ses mange eksempler på at folk helt benægter at ting er fundet sted, det kan eksempelvis være ved seksuelt misbrug i barndomsårene, men man bliver ofte mindet om episoden senere i livet, når man oplever en situation der minder om.
Det er meget vigtigt at man ikke forveksler fortrængning med at glemme, da fortrængning er en aktiv process hvor man forsøger at pakke noget væk.
2. Rationalisering
Er den mest skånsomme måde, hvor man ser det bedste i situation.
eksempel:
Hvis man brækker venstre arm, er man glad for at det ikke var den højre.
Rationalisering kan også anvendes på mindre sympatiske måder.
Eksempel:
Du afviser at hjælpe en ny kollega med arbejdet. Han er nødt til at lære at klare det selv - ellers får han det aldrig lært. Måske er ædelt motiv, men der kunne jo også være et vist mål dovenskab og ugidelighed involveret.
3. Regression
Ved regression, anvender man noget der virkede fra sin barndom, det vil sige at man ikke agere i overensstemmelse med sin alder, man kan banke i borget og blive hysterisk, hvis det har hjulpet en tidligere i livet, du kan også briste i gråd.
Eksempel:
Den ellers fornuftig og omgængelige chef kommer under pres på et afdelingsmøde. Han reagerer ved at hidse sig voldsomt op, afvise alle indvendinger og betingelsesløst kræver sin ret, mens han slår i bordet.
4. Projektion
Projektion er når man perspektivere nogle af ens egne "skyggesider" over på andre, denne forsvarsmekanisme giver dig en umiddelbar gevinst da din egen ringeagt er rette mod andre og ikke en selv.
Eksempel:
Du kommer igen for sent til møde i en studiekreds. På mødet er du tilbøjelig til at anklage de andre for at være dårlig forberedt.
5. Forskydning
Minder meget om projektion, men betyder enlig bare at man forskyder sin frustration over på andre.
Eksempel:
Chefen skælder ud på manden, manden skælder ud på konen, konen skælder ud på børnene og børnene skælder ud på hunden.
6. Kompensation
Denne forsvarsmekanisme ligger tæt op ad Maslows behovshierarki, og det handler om at tilfredsstille sine behov, hvis dette ikke kan lade sig gøre hopper vi længere ned i hierarkiet, og man ofte på det tryghed og sikkerhedsbehovet.
Eksempel:
Lotte er i skolen blevet voldsomt kontaktsøgende og bruger en masse krudt på sociale forhold. Det viser sig, at hun har problemer med visse dele af skolearbejdet og er ved at miste sin status som en af dem, der har chek på det. Hun er ramt på sit eget egobehov og kompenserer nu med social behov.
Det er særdeles vigtigt at kende til forsvarsmekanisme i det sociale liv, da en persons ageren ikke altid skyldes hans intuitioner, men kan derimod være et forsvar mod en opbyggende frustration.
så derfor altid husk at spørg dig selv nå nogle agere mærkeligt: Hvorfor nu det?, hvad fik personen til at komme med en grov beskyldning? Eller til at skælde ud?
Når forsvarsmekanismen ikke virker
Forsvarsmekanismen kan anvendes til at genvinde balancen i sindet, men det ikke altid at man kan opretholde balancen via forsvarsmekanismerne, og når det sker ender man ofte i resignation, hvor man virker opgivende, har mangel på lyst og energi, og hvis man i en årrække har oplevet for meget frustration kan man ende med at give helt op.
Andre symptomer på længerevarende ubalance i sindet, kan eksempelvis være en flugt via narkotika og alkohol.
Andre symptomer er også, Depression, aggresion og psykosomatiske symptomer.