Stress
Stress er et bredt begreb, som mennesket formidler på forskellige måder. Walter Cannon som er en velkendt amerikansk psykolog, beskrev stress som en biologisk tilstand. Mennesket vil i denne tilstand udlede stress hormoner, hvilket resultere i en højere ydeevne, og et stærkere fokus. Dog er denne tilstand bedst egnet til kamp og flugt, og ikke til arbejdslivet. Derfor varier det på hvilke aktiviteter, mennesket bedst kan udnytte stress som en funktion. Et forløb hvor stresshormoner udledes skal hurtigt afsluttes igen, da der ellers kan forekomme varige men. Stress kan dog også være negativt, og kan have nogle fysiske udtryk som hovedpine, mavebesvær, træthed, søvnløshed mv.
Lazarus og Folkman har foretaget et omfattende studium, og på tværs af kulturer, fundet nogle generelle faktorer der forbinder stress.
1. Det nye og ukendte. Mennesker kan godt føle sig stressede, når noget nyt og ukendt ankommer. F.eks. vil de ældre synes, at IT-udviklingen er stressende, selvom det er helt normalt, for de yngre generationer. For mange er integration og det multikulturelle samfund, også en stressende faktor.
2. Uforudselighed. Mennesket kan opleve stress, når der forekommer noget man ikke har forudset. Dette skyldes at man mister overblikket, og man føler at man mister kontrollen.
3. Tidsfaktoren. Det fungere således, at jo mindre tidshorisonten er til en begivenhed, desto mere belastning føler mennesket der forekommer. Det kan være store begivenheder, som en virksomhed der skal ændre deres produktion fuldstændig. Mindre begivenheder kan også virke belastende, som en studerendes SRP-deadline.
Hvis man vil behandle stress, handler det om den individuelle indsats. Det er svært at dæmpe stressfaktorerne, da de er en de af menneskets hverdag. Dog kan man f.eks. organisere sin hverdag, og aftage noget af den belastning, der trykker på brystet.
Der tales om to strategier, når man ønsker at håndtere stress, på det personlige plan. Coping eller stresshåndtering:
Ved Problemorienteret stresshåndtering, tager man direkte fat i kilden til stress. Det kan f.eks. være en kommende opgave. Her skal man fokusere på opgaven, og forstå hvordan den kan bearbejdes. Således kan man tage en del af belastningen af, der selvtilliden omkring opgaven øges. Det kan f.eks. være ved at tage flere folk ind omkring opgaven, eller tilrettelægge en god arbejdsproces
Ved Følelsesorienteret stresshåndtering, er fremgangsmåden modsat af den problemorienterede stresshåndtering Her man tage man ikke direkte fat i kilden til stress, men forsøger at lindre belastningen ved at glemme. Her kan man f.eks. foretage en anden handling, som f.eks. at spille fodbold, eller få en massage.
Alt for meget brug af den følelsesorienterede stresshåndtering, er at man kan miste realitetssansen. Man tilrettelægger en distance imellem virkelighed og drømmeverden, hvilket mentalt ikke er sundt. Det er bl.a. derfor nogle siger, at det er usundt at rejse for meget.
Lazarus og Folkman har foretaget et omfattende studium, og på tværs af kulturer, fundet nogle generelle faktorer der forbinder stress.
1. Det nye og ukendte. Mennesker kan godt føle sig stressede, når noget nyt og ukendt ankommer. F.eks. vil de ældre synes, at IT-udviklingen er stressende, selvom det er helt normalt, for de yngre generationer. For mange er integration og det multikulturelle samfund, også en stressende faktor.
2. Uforudselighed. Mennesket kan opleve stress, når der forekommer noget man ikke har forudset. Dette skyldes at man mister overblikket, og man føler at man mister kontrollen.
3. Tidsfaktoren. Det fungere således, at jo mindre tidshorisonten er til en begivenhed, desto mere belastning føler mennesket der forekommer. Det kan være store begivenheder, som en virksomhed der skal ændre deres produktion fuldstændig. Mindre begivenheder kan også virke belastende, som en studerendes SRP-deadline.
Hvis man vil behandle stress, handler det om den individuelle indsats. Det er svært at dæmpe stressfaktorerne, da de er en de af menneskets hverdag. Dog kan man f.eks. organisere sin hverdag, og aftage noget af den belastning, der trykker på brystet.
Der tales om to strategier, når man ønsker at håndtere stress, på det personlige plan. Coping eller stresshåndtering:
Ved Problemorienteret stresshåndtering, tager man direkte fat i kilden til stress. Det kan f.eks. være en kommende opgave. Her skal man fokusere på opgaven, og forstå hvordan den kan bearbejdes. Således kan man tage en del af belastningen af, der selvtilliden omkring opgaven øges. Det kan f.eks. være ved at tage flere folk ind omkring opgaven, eller tilrettelægge en god arbejdsproces
Ved Følelsesorienteret stresshåndtering, er fremgangsmåden modsat af den problemorienterede stresshåndtering Her man tage man ikke direkte fat i kilden til stress, men forsøger at lindre belastningen ved at glemme. Her kan man f.eks. foretage en anden handling, som f.eks. at spille fodbold, eller få en massage.
Alt for meget brug af den følelsesorienterede stresshåndtering, er at man kan miste realitetssansen. Man tilrettelægger en distance imellem virkelighed og drømmeverden, hvilket mentalt ikke er sundt. Det er bl.a. derfor nogle siger, at det er usundt at rejse for meget.