Trivsel
Her ses en trivselsundersøgelse fra en tilfældig medarbejder i en tilfældig virksomhed. Relativ vægt er hvor meget de forskellige ting betyder for den enkelte medarbejder. For eksempel betyder løn meget mere end rengøring. M/F er hvad man forventer i forhold til hvad man modtager. Er tallet under 1 er det en dårlig ting. Ud fra det kan man se at personen her modtager meget mindre i Arbejdsmiljø i forhold til hvad personen forventer.
Så alt i alt kan man ud fra denne undersøgelse konkludere at nogle af de ting der skal arbejdes med er Arbejdsmiljø og Rengøring. Hvorimod Personlig udvikling og Mødetid er noget af det der er godt på denne arbejdsplads.
Så alt i alt kan man ud fra denne undersøgelse konkludere at nogle af de ting der skal arbejdes med er Arbejdsmiljø og Rengøring. Hvorimod Personlig udvikling og Mødetid er noget af det der er godt på denne arbejdsplads.
Trivsel handler om tilfredshed og trivsel på et pågældende sted. Det kan fx enten være i skolen, på arbejdspladsen eller i hjemmet. Man er bl.a. disse nævnte steder i kontakt med mange forskellige typer af mennesker, og derfor er det vigtigt at man trives.
Eggert Petersen har konstrueret en trivselsteori, som omhandler at tilfredsheden i trivsel bunder i sammenhængen mellem hvad vi forventer sat i forhold til hvad vi modtager. Der er faktorer som spiller ind for bestemmelse af vores trivsel, disse er en F-faktor som er for vores forventninger, og en M-faktor for hvad vi modtager.
Dermed vil trivselsteorien se sådan ud:
TR = M / F
TR står for tilfredshedsreaktionen. Hvis denne er under 1, er det negativt og hvis den er over 1, er det positivt. Hvis en tilfredshedsreaktion resulterer i 1.0, vil dette antages som neutral.
Denne teori kan bl.a. bruges til forhold som kan opgøres i tal, hvorimod trivsel i forhold til kolleger eller generelt sociale aktiviteter ikke kan beregnes med M, -og F-faktorerne.
Eksempel på tilfredshedsreaktionen:
Man har en forventning om sin løn skal være 5000 kr. pr. måned (F-faktor), men man modtager i realiteten 4000 kr. pr. måned (M-faktor), dette vil give en TR på 0.8. Dette vil normalt anses som negativt, da TR er under 1. Men lige præcis forhold som løn er svære at afgøre, da en medarbejder altid vil forvente mere end den pågældende modtager.
Når det modtagne hele tiden måles mod det forventede, vil tilfredsheden altid være afhængig af forventningerne. Trivsel kan skabes ved både at ændre M- og F-faktoren, herunder de forhold, som skaber vores forventninger. Dette betyder især to ting:
1. At tilfredshed kan opstå som følge af tilstrækkeligt små forventninger
2. At forventningerne ofte stier, og der derfor skal mere og mere til at skabe tilfredshed.
Eggert Petersen har konstrueret en trivselsteori, som omhandler at tilfredsheden i trivsel bunder i sammenhængen mellem hvad vi forventer sat i forhold til hvad vi modtager. Der er faktorer som spiller ind for bestemmelse af vores trivsel, disse er en F-faktor som er for vores forventninger, og en M-faktor for hvad vi modtager.
Dermed vil trivselsteorien se sådan ud:
TR = M / F
TR står for tilfredshedsreaktionen. Hvis denne er under 1, er det negativt og hvis den er over 1, er det positivt. Hvis en tilfredshedsreaktion resulterer i 1.0, vil dette antages som neutral.
Denne teori kan bl.a. bruges til forhold som kan opgøres i tal, hvorimod trivsel i forhold til kolleger eller generelt sociale aktiviteter ikke kan beregnes med M, -og F-faktorerne.
Eksempel på tilfredshedsreaktionen:
Man har en forventning om sin løn skal være 5000 kr. pr. måned (F-faktor), men man modtager i realiteten 4000 kr. pr. måned (M-faktor), dette vil give en TR på 0.8. Dette vil normalt anses som negativt, da TR er under 1. Men lige præcis forhold som løn er svære at afgøre, da en medarbejder altid vil forvente mere end den pågældende modtager.
Når det modtagne hele tiden måles mod det forventede, vil tilfredsheden altid være afhængig af forventningerne. Trivsel kan skabes ved både at ændre M- og F-faktoren, herunder de forhold, som skaber vores forventninger. Dette betyder især to ting:
1. At tilfredshed kan opstå som følge af tilstrækkeligt små forventninger
2. At forventningerne ofte stier, og der derfor skal mere og mere til at skabe tilfredshed.